
Op og afsted. Regner med at være hjemme i aften - og jo, det skete også, men turen var alligevel noget længere end først antaget. Efter nogen tid kom vi til denne bro. Quiz Hvad er der galt på dette billede (det næste) ?
Jo, rigtigt set. Broen er ikke bred nok til mig og den lastbil, der kommer imod mig. Jeg valgte at følge de internationale trafikregler (Der er forkørselsret til den største bil og den bedste forsikring), og bakkede ned ad broen, så lastbilen kunne passere.
 |
| Jeg forlod New South Wales kl 14:11, og ankom til Queensland kl 13:11. Rart at få en times tid tilbage igen. Sommertid ... Sjovt som det føltes rart at komme hjem, og her taler vi endda samme land, men altså forskellige stater alligevel. |
 |
| Fangede lige denne sikkerheds-bremse-bane. De er tit i bjergene, og er beregnet til, at man kan drøne derop, og bremse bilen (der er et effektivt stop forenden af grusvejen) ifald ens bremser skulle være blevet for varme til at virke. Jeg vil stadig anbefale at køre nedad i lavt gear, og bruge bremsen så lidt som muligt. |
 |
| Det slog mig, at jeg har forsømt den landbrugsmaskineinteresserede del af jer. Så her er et udvalg af den slags. |
Efter at have kørt vildt mange kilometer, var det begyndt at true med regn. Det blev dog ikke til noget, så vidt jeg husker, kun mørke skyer. Da jeg kom nærmere Brisbane blev det bedre, som det ses nedenfor. "Tommelise" sagde, at jeg skulle køre fra motorvejen. Jeg syntes egentlig det var var lidt underligt, men skiltet viste Brisbane ligeud, så jeg regnede med, at det var en vej udenom byen. Det viste sig at være en vej ind i et bjergrigt (nåja, bakker..) forstadsområde. Flot og interessant så det var egentlig en god fejl. Fejl var det dog, som det ses af rute-kortet.
Nå, jeg kom ud på motorvejen igen, og resten af turen var egentlig på velkendte veje, og jeg var hjemme ved 20-tiden. Lidt træt.
Fin tur, men også rart at være hjemme igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar