Lørdag 10/11 Blue Mountains - og hjemad over land

I marts 2011 var vi på tur fra Brisbane til Adelaide, og kom også over Blue Mountains, hvor vi var et par dage, og gik ture i dette fantastiske landskab. Nu var jeg tilbage, men behøvede kun lige et kort kig, så jeg kørte direkte til "de tre søstre".
Legenden siger, at de tre søstre var eftertragtede af tre mænd, de ikke ville have. En troldmand hjalp dem ved at trylle dem til disse sten, men døde desværre før han kunne trylle dem tilbage. Tak for hjælpen ... Historien melder ikke noget om, hvorfor de ikke bare kunne sige nej - det virker ellers umiddelbart lidt lettere end alt dette usikre trylleri.
Nå, folk valfarter i busser fra nær og fjern for at søstrene ikke skal kede sig, og det er byen Katoomba nok helt glad for.
Jeg skulle jo bare hjemad. Når man først har truffet sådan en beslutning, vil man bare hjemad - men da naturligvis også gerne se noget på vejen, jo :-)

Det ikoniske billede af "De tre søstre" taget fra den platform, der er bygget til netop det syn.

Dalen er også imponerende.

Familien Andersen :-) Jeg var lige forbi en park, vi boede i nærheden af sidst. Der er et vandfald, men det var nu ret lille, så jeg gad ikke gå et par hundrede meter ned - og op igen for at tage det nedefra. Der var ænder og kakaduer :-)

Nogle km nede ad vejen lå et andet udsigtspunkt

Der var et område, hvor der var mange vingårde - og vinsmagninger. Dur ikke helt, når man triller i sin bil.

Det kom ikke rigtigt til at passe med frokosten, men jeg fandt dog et lille sted. Det var en slags grilbar, og jeg valgte standardretten fishermans basket (det er friturestegt fisk, blæksprutter, rejer, kammuslinger og pomes frites). Lidt pudsigt, så langt fra vand, men det var OK. de eneste andre gæster var et ungt par, og jeg kom til at tænke på den gamle vits: Hvordan ved man, at man er kommet på landet? Jo, køerne er smukkere end pigerne.
Efter maden kom jeg til at bemærke benzinmåleren. Nå, man kan jo bare sætte "tommelise" (en tomtom gps med kvindestemme :-)) til en benzinstation på vejen. Den sagde, at den næste var om 122km, og benzinmåleren sagde 66 tilbage. Godt jeg lige opdagede det, ikke vildt smart at løbe tør midt mellem to stationer. Vendte kareten, og kørte tilbage til byen (2km). Første tank havde lukket, men der var en til.
Knægten, der passede tanken - han var vel 16, fik spurgt om min bil kunne lave burnouts. Det skulle jeg lige have gentaget. Jeg sagde, det ved jeg ikke. Han: prøv! Jeg ved ikke om det betyder, at man brænder dæk af, eller det er noget med ild ud af udstødningen. I begge tilfælde ved jeg ikke hvordan man gør, og havde heller ikke lyst til at lære det. Jeg forklarede, at jeg bare kørte stille og roligt, og han så meget forundret ud.
Man må køre 100 eller 110 på disse landeveje, der somme tider snor sig i små-bjerge. Det er OK for mig.

Vejen gik gennem ingenting i timevis. Om 120km skulle jeg huske at køre ind på en anden tilsvarende vej.

Disse siloer så jeg flere af. Fandt ikke ud af, om det var til korn eller vand.

En lille bys cafe - ser lukket ud.

Første gang jeg har set "rigtigt vilde" kænguruer. Plads nok ...

Pludselig var der en flok køer på vejen, men lidt siksak og stille kørsel klarede det problem. Køerne tog det ret afslappet :-)  - og denne ser da fin ud i øvrigt. Virker heller ikke bekymret over, at jeg fotograferer den mens den dier sin kalv. Det er nu altid et smukt og livsbekræftende syn - uanset art.

Fik ikke lige noteret adressen, men skulle nok kunne finde stedet, hvis nogen er interesserede. Ret ugenert sted på trods af dens beliggenhed lige ud til regionens største vej. Man kan jo altid google "royal hotel".

Masser af plads - alle vegne. Dette er taget samme sted som hotellet.

En anden ting jeg bemærkede på denne tur inde i landet var, at der er en grund til navnet "Aussie hilsen". Det er når man vifter fluer væk. Holdt jeg stille i 10 sekunder, var der fluer overalt. Det er der ikke ved kysterne - vi ser næsten aldrig insekter (men de må være her, for hvad skulle fugle osv. ellers leve af). Hvad de selv lever af ellers, og hvad de ville med mig, fandt jeg ikke ud af. De blev dog suget ud af bilen, når jeg begyndte at køre. Atter en fordel med åben bil :-) De fleste biler er som i kan se ved hotellet fir-hjuls-trækker-typer med lad (de hedder UTE). Praktisk. Der var nu ganske mange, der kommenterede min bil. De var ikke almindelige i det område. Ved gold coast ser man en del af den type, og faktisk af alle typer.