Fredag 9/11 - (kryp)dyr og Sydney

Jeg var jo i Nelson Bay, der ikke er meget nord for Sydney, så jag satte kursen mod "et sted på kortet", som jeg tænkte var lidt udenfor Sydney centrum, men stadig i nærheden af den Zoo, jeg gerne ville se. planen var, at finde et sovested i nærheden af det. Forinden skulle jeg dog lige et smut forbi den største vandreklit ("dune") på den sydlige halvkugle - når jeg nu lige var der :-) Det viste sig ikke at være helt let. De veje, jeg prøvede. viste sig at være lukkede. Det nærmeste jeg kom, var dette:

Som turen skred frem kunne jeg godt se, at det kom til at knibe med tiden. Jeg kunne godt nå Sydney lidt over middag, men så er der jo ikke mange timer i en - forventet - stor zoo. Ude på motorvejen var der et brunt (seværdigheds) skilt, der viste til "Australian reptile park". Nåja, det passer måske meget godt, så kan jeg tage den i dag, og den anden zoo i morgen :-) Der står aldrig på disse skilte om stedet er 1 eller 20 km væk fra motorvejen. Denne var et stykke, men ok.

Disse er faktisk ret almindelige, jeg har bare ikke set nogen siden i sommer. Den højre fik mig til at tænke på, at det amerikansk indianske navn for slange er "firben, der har tabt benene". Det er vist i øvrigt i fin overensstemmelse med videnskaben af idag.

Et af stedets shows var om en Edderkop, Sydney funnelweb

En god egenskab ved en telelinse er, at man kan stå 4m væk fra sådanne kryp.
Hvis man vil fange en, der bevæger sig, kan man bare sætte sådan en plastikbøtte foran den, så kravler den selv ind.

Som i måske lagde mærke til, var der mange børn i skoleuniformer. Stedet henvendte sig i al almindelighed mest til børn. Som dansker er det med skoleuniformer jo usædvanligt, men faktisk er det vel en god ide. Tager i hvert fald det med mærkevare tøj væk (nogen, kan få sine forældre til at bruge en formue på nyt dyrt tøj, andre ikke). Giver også en gruppe-fællesskabs følelse.
Showed handlede om den viste edderkop, der ikke er verdens giftigste - kun nr 2 :-) Hannen er noget mindre end hunnen (sådan er det tit med insekter og "kopper"), men til gengæld 6 gange så giftig. Hannen kravler rundt for at finde en hun at parre sig med, og det er så hans sidste handling på jord. Normalt dræber hunnen ham, og lægger æg i ham, så børnene har noget at spise fra start - lyder barskt, men egentlig er det praktisk, for han dør under alle omstændigheder kort efter parringen. Vi fik også et kursus i håndtering af bid, og hvordan man fanger dem - og hvordan de laver modgift. Det var faktisk ganske interessant, og givetvis nyttig viden for de børn, der lever i dens område.
Den er dødelig for mennesker, men der er ikke nogen, der er død siden engang i 1980erne. Man har som sagt modgift, og man har normalt en (smertefuld) dag at leve i uden behandling. Det er også den eneste edderkop, hvor man skal lægge kompressor-bind (ligesom ved slangebid). Det fordobler ens levetid inden behandlingen. Ved bid fra de andre giftige edderkopper må man IKKE lægge stram forbinding. Han aflivede også en myte om, at de kan hoppe. Det viste plastik bæger med glatte vægge, ville holde den der, men den kan sagtens stikke gennem papir og arbejdshandsker.
Han fortalte den dramatiske historie om det seneste dødsfald. En mor havde smidt en trøje hen til sin datter, der havde taget den på, og var blevet stukket nogle gange i skulderen. 11 minutter senere, da de ankom til hospitalet, var hun død. Det var usædvanligt hurtigt som sagt. Han fortalte, at sko og tøj, der er udendørs skal rystes først. De kan godt lide at gemme sig mørke steder (egentlig i huler i jorden). Mange gode praktiske råd for børnene :-)

Dingo

En nuser lille ælling :-)

Tror denne er en pademelon

Også en slags kænguru, kan bare ikke huske hvilken

Grøn løvfrø

Grøn træslange - ugiftig

Under besøget begyndte det at regne pænt meget - og tordne. Konsultere vejrudsigten, der dog lovede nogenlunde pænt vejr for sydney - jeg var ved at vende hjemad i tankerne. Ikke meget sjov ved at være turist i regnvejr.

De næste billeder, der er taget fra kørende bil, er taget en-hånds, og uden at kigge i søgeren. Det kan man kalde point-and-shoot :-) Bare for at berolige bekymrede sjæle.

Området lige nord for Sydney er bjergrigt, og ofte er vejen skåret ud af klippen som her. Alle tre baner går samme vej, ved ikke om den anden retnings baner er ovenpå klippen, eller bagved.

Den berømte Harbour bridge i Sydney. Jeg kom til at køre over den to gange. Det er ikke let at finde rundt i Sydney, ikke engang med gps.

Kom frem til det (lidt tilfældigt) udvalgte sted. Meget hyggeligt område, men ingen hoteller at finde.

Efter at have kørt rundt forskellige steder i Sydney (lidt stressende, når man er alene om at se trafik og gps og skilte), og stadig ikke finde noget sted at sove (udenfor centrum), valgte jeg at droppe den zoo, og i stedet køre ud af byen mod "Blue Mountains" og så tage hjem ad en vej, der gik inde i landet. Måske var tanken født i tordenvejret tidligere. Jeg havde det i hvert fald OK med at vende hjemad, og korte turen ned til en uges tid. Måske er jeg bare ikke by-menneske.
Dagen sluttede med, at jeg nåede dertil, hvor motorvejen stopper, og bjergene begynder.

Spillehal og restaurant (bistro) er ikke en usædvanlig kombination. Der var mange af denne slags maskiner, men (heldigvis) ikke så mange spillere. Stedet havde også et mere værtshus-agtigt område med et pool bord, og der var tv-skærme overalt, så man kunn følge med i de ting, man kunne spille på i øvrigt.

Ikke det mest charmerende spisested, men alternativerne var McDonalds, Hungry Jacks (det er burger king), en hooters (hvor servitricerne har store bryster) ... Maden var i øvrigt OK.