Søndag 11/11 - Hjem

Op og afsted. Regner med at være hjemme i aften - og jo, det skete også, men turen var alligevel noget længere end først antaget. Efter nogen tid kom vi til denne bro. Quiz  Hvad er der galt på dette billede (det næste) ?

Jo, rigtigt set. Broen er ikke bred nok til mig og den lastbil, der kommer imod mig. Jeg valgte at følge de internationale trafikregler (Der er forkørselsret til den største bil og den bedste forsikring), og bakkede ned ad broen, så lastbilen kunne passere.

Jeg forlod New South Wales kl 14:11, og ankom til Queensland kl 13:11. Rart at få en times tid tilbage igen. Sommertid ... Sjovt som det føltes rart at komme hjem, og her taler vi endda samme land, men altså forskellige stater alligevel.

Fangede lige denne sikkerheds-bremse-bane. De er tit i bjergene, og er beregnet til, at man kan drøne derop, og bremse bilen (der er et effektivt stop forenden af grusvejen) ifald ens bremser skulle være blevet for varme til at virke. Jeg vil stadig anbefale at køre nedad i lavt gear, og bruge bremsen så lidt som muligt.

Det slog mig, at jeg har forsømt den landbrugsmaskineinteresserede del af jer. Så her er et udvalg af den slags.

Efter at have kørt vildt mange kilometer, var det begyndt at true med regn. Det blev dog ikke til noget, så vidt jeg husker, kun mørke skyer. Da jeg kom nærmere Brisbane blev det bedre, som det ses nedenfor. "Tommelise" sagde, at jeg skulle køre fra motorvejen. Jeg syntes egentlig det var var lidt underligt, men skiltet viste Brisbane ligeud, så jeg regnede med, at det var en vej udenom byen. Det viste sig at være en vej ind i et bjergrigt (nåja, bakker..) forstadsområde. Flot og interessant så det var egentlig en god fejl. Fejl var det dog, som det ses af rute-kortet.

Nå, jeg kom ud på motorvejen igen, og resten af turen var egentlig på velkendte veje, og jeg var hjemme ved 20-tiden. Lidt træt.

Fin tur, men også rart at være hjemme igen.

Lørdag 10/11 Blue Mountains - og hjemad over land

I marts 2011 var vi på tur fra Brisbane til Adelaide, og kom også over Blue Mountains, hvor vi var et par dage, og gik ture i dette fantastiske landskab. Nu var jeg tilbage, men behøvede kun lige et kort kig, så jeg kørte direkte til "de tre søstre".
Legenden siger, at de tre søstre var eftertragtede af tre mænd, de ikke ville have. En troldmand hjalp dem ved at trylle dem til disse sten, men døde desværre før han kunne trylle dem tilbage. Tak for hjælpen ... Historien melder ikke noget om, hvorfor de ikke bare kunne sige nej - det virker ellers umiddelbart lidt lettere end alt dette usikre trylleri.
Nå, folk valfarter i busser fra nær og fjern for at søstrene ikke skal kede sig, og det er byen Katoomba nok helt glad for.
Jeg skulle jo bare hjemad. Når man først har truffet sådan en beslutning, vil man bare hjemad - men da naturligvis også gerne se noget på vejen, jo :-)

Det ikoniske billede af "De tre søstre" taget fra den platform, der er bygget til netop det syn.

Dalen er også imponerende.

Familien Andersen :-) Jeg var lige forbi en park, vi boede i nærheden af sidst. Der er et vandfald, men det var nu ret lille, så jeg gad ikke gå et par hundrede meter ned - og op igen for at tage det nedefra. Der var ænder og kakaduer :-)

Nogle km nede ad vejen lå et andet udsigtspunkt

Der var et område, hvor der var mange vingårde - og vinsmagninger. Dur ikke helt, når man triller i sin bil.

Det kom ikke rigtigt til at passe med frokosten, men jeg fandt dog et lille sted. Det var en slags grilbar, og jeg valgte standardretten fishermans basket (det er friturestegt fisk, blæksprutter, rejer, kammuslinger og pomes frites). Lidt pudsigt, så langt fra vand, men det var OK. de eneste andre gæster var et ungt par, og jeg kom til at tænke på den gamle vits: Hvordan ved man, at man er kommet på landet? Jo, køerne er smukkere end pigerne.
Efter maden kom jeg til at bemærke benzinmåleren. Nå, man kan jo bare sætte "tommelise" (en tomtom gps med kvindestemme :-)) til en benzinstation på vejen. Den sagde, at den næste var om 122km, og benzinmåleren sagde 66 tilbage. Godt jeg lige opdagede det, ikke vildt smart at løbe tør midt mellem to stationer. Vendte kareten, og kørte tilbage til byen (2km). Første tank havde lukket, men der var en til.
Knægten, der passede tanken - han var vel 16, fik spurgt om min bil kunne lave burnouts. Det skulle jeg lige have gentaget. Jeg sagde, det ved jeg ikke. Han: prøv! Jeg ved ikke om det betyder, at man brænder dæk af, eller det er noget med ild ud af udstødningen. I begge tilfælde ved jeg ikke hvordan man gør, og havde heller ikke lyst til at lære det. Jeg forklarede, at jeg bare kørte stille og roligt, og han så meget forundret ud.
Man må køre 100 eller 110 på disse landeveje, der somme tider snor sig i små-bjerge. Det er OK for mig.

Vejen gik gennem ingenting i timevis. Om 120km skulle jeg huske at køre ind på en anden tilsvarende vej.

Disse siloer så jeg flere af. Fandt ikke ud af, om det var til korn eller vand.

En lille bys cafe - ser lukket ud.

Første gang jeg har set "rigtigt vilde" kænguruer. Plads nok ...

Pludselig var der en flok køer på vejen, men lidt siksak og stille kørsel klarede det problem. Køerne tog det ret afslappet :-)  - og denne ser da fin ud i øvrigt. Virker heller ikke bekymret over, at jeg fotograferer den mens den dier sin kalv. Det er nu altid et smukt og livsbekræftende syn - uanset art.

Fik ikke lige noteret adressen, men skulle nok kunne finde stedet, hvis nogen er interesserede. Ret ugenert sted på trods af dens beliggenhed lige ud til regionens største vej. Man kan jo altid google "royal hotel".

Masser af plads - alle vegne. Dette er taget samme sted som hotellet.

En anden ting jeg bemærkede på denne tur inde i landet var, at der er en grund til navnet "Aussie hilsen". Det er når man vifter fluer væk. Holdt jeg stille i 10 sekunder, var der fluer overalt. Det er der ikke ved kysterne - vi ser næsten aldrig insekter (men de må være her, for hvad skulle fugle osv. ellers leve af). Hvad de selv lever af ellers, og hvad de ville med mig, fandt jeg ikke ud af. De blev dog suget ud af bilen, når jeg begyndte at køre. Atter en fordel med åben bil :-) De fleste biler er som i kan se ved hotellet fir-hjuls-trækker-typer med lad (de hedder UTE). Praktisk. Der var nu ganske mange, der kommenterede min bil. De var ikke almindelige i det område. Ved gold coast ser man en del af den type, og faktisk af alle typer.

Fredag 9/11 - (kryp)dyr og Sydney

Jeg var jo i Nelson Bay, der ikke er meget nord for Sydney, så jag satte kursen mod "et sted på kortet", som jeg tænkte var lidt udenfor Sydney centrum, men stadig i nærheden af den Zoo, jeg gerne ville se. planen var, at finde et sovested i nærheden af det. Forinden skulle jeg dog lige et smut forbi den største vandreklit ("dune") på den sydlige halvkugle - når jeg nu lige var der :-) Det viste sig ikke at være helt let. De veje, jeg prøvede. viste sig at være lukkede. Det nærmeste jeg kom, var dette:

Som turen skred frem kunne jeg godt se, at det kom til at knibe med tiden. Jeg kunne godt nå Sydney lidt over middag, men så er der jo ikke mange timer i en - forventet - stor zoo. Ude på motorvejen var der et brunt (seværdigheds) skilt, der viste til "Australian reptile park". Nåja, det passer måske meget godt, så kan jeg tage den i dag, og den anden zoo i morgen :-) Der står aldrig på disse skilte om stedet er 1 eller 20 km væk fra motorvejen. Denne var et stykke, men ok.

Disse er faktisk ret almindelige, jeg har bare ikke set nogen siden i sommer. Den højre fik mig til at tænke på, at det amerikansk indianske navn for slange er "firben, der har tabt benene". Det er vist i øvrigt i fin overensstemmelse med videnskaben af idag.

Et af stedets shows var om en Edderkop, Sydney funnelweb

En god egenskab ved en telelinse er, at man kan stå 4m væk fra sådanne kryp.
Hvis man vil fange en, der bevæger sig, kan man bare sætte sådan en plastikbøtte foran den, så kravler den selv ind.

Som i måske lagde mærke til, var der mange børn i skoleuniformer. Stedet henvendte sig i al almindelighed mest til børn. Som dansker er det med skoleuniformer jo usædvanligt, men faktisk er det vel en god ide. Tager i hvert fald det med mærkevare tøj væk (nogen, kan få sine forældre til at bruge en formue på nyt dyrt tøj, andre ikke). Giver også en gruppe-fællesskabs følelse.
Showed handlede om den viste edderkop, der ikke er verdens giftigste - kun nr 2 :-) Hannen er noget mindre end hunnen (sådan er det tit med insekter og "kopper"), men til gengæld 6 gange så giftig. Hannen kravler rundt for at finde en hun at parre sig med, og det er så hans sidste handling på jord. Normalt dræber hunnen ham, og lægger æg i ham, så børnene har noget at spise fra start - lyder barskt, men egentlig er det praktisk, for han dør under alle omstændigheder kort efter parringen. Vi fik også et kursus i håndtering af bid, og hvordan man fanger dem - og hvordan de laver modgift. Det var faktisk ganske interessant, og givetvis nyttig viden for de børn, der lever i dens område.
Den er dødelig for mennesker, men der er ikke nogen, der er død siden engang i 1980erne. Man har som sagt modgift, og man har normalt en (smertefuld) dag at leve i uden behandling. Det er også den eneste edderkop, hvor man skal lægge kompressor-bind (ligesom ved slangebid). Det fordobler ens levetid inden behandlingen. Ved bid fra de andre giftige edderkopper må man IKKE lægge stram forbinding. Han aflivede også en myte om, at de kan hoppe. Det viste plastik bæger med glatte vægge, ville holde den der, men den kan sagtens stikke gennem papir og arbejdshandsker.
Han fortalte den dramatiske historie om det seneste dødsfald. En mor havde smidt en trøje hen til sin datter, der havde taget den på, og var blevet stukket nogle gange i skulderen. 11 minutter senere, da de ankom til hospitalet, var hun død. Det var usædvanligt hurtigt som sagt. Han fortalte, at sko og tøj, der er udendørs skal rystes først. De kan godt lide at gemme sig mørke steder (egentlig i huler i jorden). Mange gode praktiske råd for børnene :-)

Dingo

En nuser lille ælling :-)

Tror denne er en pademelon

Også en slags kænguru, kan bare ikke huske hvilken

Grøn løvfrø

Grøn træslange - ugiftig

Under besøget begyndte det at regne pænt meget - og tordne. Konsultere vejrudsigten, der dog lovede nogenlunde pænt vejr for sydney - jeg var ved at vende hjemad i tankerne. Ikke meget sjov ved at være turist i regnvejr.

De næste billeder, der er taget fra kørende bil, er taget en-hånds, og uden at kigge i søgeren. Det kan man kalde point-and-shoot :-) Bare for at berolige bekymrede sjæle.

Området lige nord for Sydney er bjergrigt, og ofte er vejen skåret ud af klippen som her. Alle tre baner går samme vej, ved ikke om den anden retnings baner er ovenpå klippen, eller bagved.

Den berømte Harbour bridge i Sydney. Jeg kom til at køre over den to gange. Det er ikke let at finde rundt i Sydney, ikke engang med gps.

Kom frem til det (lidt tilfældigt) udvalgte sted. Meget hyggeligt område, men ingen hoteller at finde.

Efter at have kørt rundt forskellige steder i Sydney (lidt stressende, når man er alene om at se trafik og gps og skilte), og stadig ikke finde noget sted at sove (udenfor centrum), valgte jeg at droppe den zoo, og i stedet køre ud af byen mod "Blue Mountains" og så tage hjem ad en vej, der gik inde i landet. Måske var tanken født i tordenvejret tidligere. Jeg havde det i hvert fald OK med at vende hjemad, og korte turen ned til en uges tid. Måske er jeg bare ikke by-menneske.
Dagen sluttede med, at jeg nåede dertil, hvor motorvejen stopper, og bjergene begynder.

Spillehal og restaurant (bistro) er ikke en usædvanlig kombination. Der var mange af denne slags maskiner, men (heldigvis) ikke så mange spillere. Stedet havde også et mere værtshus-agtigt område med et pool bord, og der var tv-skærme overalt, så man kunn følge med i de ting, man kunne spille på i øvrigt.

Ikke det mest charmerende spisested, men alternativerne var McDonalds, Hungry Jacks (det er burger king), en hooters (hvor servitricerne har store bryster) ... Maden var i øvrigt OK.

Torsdag 8/11 - Nelson Bay

En kort køretur fra natlogiet, og jeg var ved næste destination, Nelson Bay, der er kendt for sine kortsnuede delfiner, der lever inde ved havnen - og i floden. Det var nu også et ganske smukt område i grænselandet mellem havn, flod/bugt, strand og naturreservater.
Jeg havde udset mig et motel, der så ud til at ligge fint, og som havde gratis trådløst internet :-) Jeg ankom ved 10:30 tiden, og ringede til det nummer, der stod på døren man skulle ringe, når kontoret var ubemandet. Telefonsvarer, jeg lagde en besked - og gik lidt rundt i området. Stadig ikke noget opkald, så jeg kørte ud til fyret og senere ud til det bedste naturreservat.
Ved fyret, der også var museum og redningsstation,  talte jeg med en mand, der formentlig har oplevet byen under WWII (2. verdenskrig). Det var nu ganske interessant at høre om hvordan byen havde været parat til japansk invasion (der aldrig kom), men især, at der var flere hundrede tusinde amerikanske soldater, der brugte området som træningslejr for deres invasioner (der kom). Efter krigen blev byen efterhånden (igen) en ret lille fredelig fiskerby - og turistby..
Det var vel det flotteste sted jeg var på turen - og vejret var jo også helt normalt varmt og solrigt :-) På kortet kan i også se, at jeg tog en lille sejltur på 2 gange tre kvarters tid.

Der skal altid være tid til at tungekysse :-)

Flyvende kookaburra, ikke totalt skarpt, men nok til at se, at den har fanget noget (den valgte at stille skarpt på trådene bagved).

Fyret, museet og redningsstationen - og testue/cafe var der endda også. Mange funktioner for sådan et lille sted.

Kort over reservatet. Det lodge (logi) der er, et et hjem for sindslidende.

Luksus stisystem - bortset fra, at det gik pænt opad halvdelen af tiden

Udsigt over havet, der faktisk ser ret stille ud i dag. Senere så vi delfiner (hav-delfiner), der legede (eller fiskede ?) i bølgerne. Det lykkedes mig dog ikke at fotografere dem.

Panorama sammensat af 3 billeder (HDR) taget med kraftig vidvinkel (10mm der svarer til 16mm i 35mm format). Vi er tæt på toppen her, og stien er som det ses blevet til metalriste. Meget flot var det, ved ikke om i kan fornemme det.

Helt oppe kunne man bedre se udsigten over havet og de småøer, der var.

Havnen og en af de færger, der sejlede over til den anden side af bugten

Jeg havde ikke set delfiner. Ikke nogen at se i havnen, men bogen havde anbefalet at tage en færgetur, da de ofte synes det er sjovt at følges med båden. Der var lige det, at næste båd gik om ½ time, og den var forsinket yderligere et kvarters tid. No worries :-) Tid til at drikke en kold sprite i havnen.

Færgen indefra

Lavtflyvende Peli

Den unge mand, der holdt fisken for sin kæreste - og mig - var fra Peru. Hun var fra Belgien. Stedet (Tea Gardens, hed det) var lidt søvnigt med turistbutikker og restauranter, og vi havde kun ½ times tid i byen, da det var sidste færge hjem. Lidt charmerende med havnens måger og pelikaner :-)

Mange fiskede fra forskellige moler, og ude i mangroveskovene, der var overalt langs den lille flodgren, vi sejlede i nærmest denne side af bugten. Der blev i øvrigt også dyrket østers ude i bugten.

Set fra en båd, er der ofte kun en lille stribe land. Dette er endda et panorama.  Knolden længst til venstre er den naturpark, jeg gik rundt i tidligere.

 Det var en fin sejltur, så det kan godt anbefales. Der var også diverse dolphin-watching ture og cruises. En del båd-aktivitet for turisterne.

Tilbage i Nelson Bay (byen). Disse svaler tror jeg er de samme, vi har hjemme ved lejligheden, men der sidder de aldrig stille. Denne var en dejligt tålmodig model.

Vi så faktisk et par delfiner (finnerne) ude fra båden, men dette - fra havnen - var det meste jeg fik at se.

Solnedgang over havnen

Nå, klokken var ved at være mange. Stadig ikke nogen opringning fra motellet, men jeg besluttede alligevel at køre derud. Alternativerne var mange, men oftest resort-hoteller. Han var på kontoret :-) Han mente godt, at jeg kunne få et værelse (en hverdag udenfor sæsonen og skoleferien), og jeg måtte også godt efterlade min bil - han ville gerne adoptere den :-) Sød fyr i øvrigt. Vist ikke high-tek. Han fortalte, at telefonen havde det med at gå direkte på svarer, og kunne åbenbart ikke helt styre den (iPhone).

Jeg var ved at gå ned i byen for at finde en restaurant (motellet lå lidt oppe, der var måske ½km ned til byen), men det var begyndt at regne, så det blev til en køretur til en kineser. Motelværten sagde i øvrigt, at de trængte meget til regn, så aftenregn er jo ganske passende.